Japan 2017

Rejsetider: (Flyselskabet forbeholder sig ret til ændringer)

Flyafgang DK 21.07:

14:55 - 16:25 Lufthansa CPH FRA / Flyvetid: 1:30

18:05 - 12:15 Lufthansa FRA HND / Flyvetid: 11:10

Flyankomst DK 02.08:

10:00 - 14:50 Lufthansa: KIX FRA / Flyvetid 11:40

16:50 -18:10 Lufthansa: FRA CPH / Flyvetid 1:20

Japan er 7 timer foran Danmark

Betaling:
500 kr. betalt ved tilmelding
1.000 kr. skal indbetales mellem 20. oktober 2016 & 1. november 2016
1.000 kr. skal indbetales mellem 20. januar 2017 & 1. februar 2017
1.000 kr. skal indbetales mellem 20. april 2017 & 1. maj 2017
1. maj 2017 : restbeløb: 0-1.500 kr. (Afhængig af point arrangementer der er deltaget i)

I alt 3.500 kr. (op til 5.000 kr.)

Afrejse:

Der vil være fælles afgang med bus fra FDF Huset på Mariendalsvej 17

Fredag den 21. juli kl. 10:00

Kom til tiden - vi venter ikke !  Det er her vi siger farvel til forældrene.

MEGET VIGTIGT: Vi mødes i forbundsskjorte, og du skal medbringe det pas du tilmeldt dig med. Møder du op med et nyt pas kommer du desværre ikke med, da alle billetter er pasdokumenteret.

Kl. 10:10 oplyses flygrupperne, som er de 3-4 børn og 2-3 voksne som følges ad i lufthave etc.

Lederen udleverer halsrem med navn som indeholder "Child Travel Permission Letter", forsikringkort, identitetskort samt unikt bagagekort, som skal på bagagen og "I am lost card" til FDF skjorten.

HUSK at bagagen skal du selv kunne bærer.

Gameboys / PSP og Ipods etc. er tilladt under rejsen, men bliver i kufferten når vi er i Japan. (Medbringes på eget ansvar: Regler)

Håndbagage: Husk at alle flydende væsker skal være pakket seperat i en 1 liter lynlåspose.

Drikkevarer af enhver art (også vand) er forbudt.

FDF Skjorte:
FDF skjorten skal være præsenter bar, dvs. ren, påsyet alle mærker, og uden ting og effekter der normalt ikke hører sig til. Er nogle af stryge-mærkerne ved at falde af, SKAL de sys fast !
Skjorten skal bruges når vi skal være repræsentative.
Dette er naturligvis en helt unødvendig gentagelse, men blot for at være på den sikre side: Vi mødes i FDF skjorten, og har man den ikke på, kommer man ikke med – meget simpelt !

Tur T-shirt 

Da vi forventer at det bliver temmelig varmt, og således til tider urealistisk at have FDF-skjorten på når vi er på ture og udflugter, har vi besluttet at bestille 2 stk. tynde T-shirt med tryk til alle deltager. Alle får også udleveret 1 cap/kasket og 1 bøllehat med tryk.

Hjemrejse:

Vi lander i København Lufthavn onsdag den 2. august kl. ca. 18:00 . Følg selv med på www.cph.dk/ om der er forsikelser.

Alle deltagerne skal hentes i lufthavnen. Der er således ikke fællestransport tilbage til Frederiksberg.

God opførsel:

HUSK hvad der er "no go" i lufthavene og offentlige steder.

Overhold aftaler og tider.

Vær stille når det er nødvendigt = når der gives informationer og der skal sove mange sammen.

Hav respekt for hinanden - Vi bliver alle trætte før eller siden.

Japan turen er en FDF tur. Det betyder at vi er klædt som FDFere, opfører os/optræder dannet og pænt – også når vi sammen med vennerne .”Tøjnykker” og ”jeg-er-sammen-med-vennerne-og-gør-som-jeg-vil-adfærd”, er noget der ”parkeres” fuldstændig derhjemme.
Alle forældre skal skrive under på, at ens barn er i stand til at opføre sig ordentligt og kan modtage beskeder helt i ro og uden at skulle kommentere alt.

Vaccinationer:

Vi følger Statens Serum Instituts (SSI) anbefalinger for rejser til Japan, som er bekræftet af rejsebereauet.

Gyldig stivkrampe og difteri

Nogle få læger anbefaler japansk hjernehindebetændelse. Det anbefaler rejsebereauet og SSI sædvanligvis ikke ved rejser med turistformål under 4 ugers varighed
Ved tvivlsspørgsmål bedes man kontakte egen læge.

Kommunikation/brugerprofil:

Børnene ser frem til en hilsen eller to hjemmefra, så husk at maile !
Mailadressen er: Japan@FDFlejr.dk (virker kun i tur-ugerne.) Skriv navn i emnefeltet (og intet andet).
Vi tager naturligvis også en masse billeder og uploade dem til hjemmesiden hver dag sammen med en dagens program. Man kan allerde nu "Like" F5 Mariendals facebook profil, da der også vil komme en masse (ikke livsnødvendige) oplysninge, billeder, videoer mv. ad denne kanal.

Senest den 15. juli: Det er vigtig at brugerprofilen på FDFonline.dk er 100% opdatteret med samtlige telefonnumre og forældrene har sat flueben i modtag SMS beskeder, da vi SMS'er hver gang der er nye billeder og informationer. Vi udsender kun SMSer mellem kl. 7:00 og 22:00 dansk tid. Ved ud- og hjemrejse informere vi dog døgnet rundt.

Bemærkningsfeltet skal være udfyldt med alle nødvendige informationer som: medicin, køresyge og evt. øvrige informationer som allergi etc.

Hjemve:

Det er rigtig vigtigt at tale med dit/jeres barn/børn om forståelsen af at det ikke er muligt at komme hjem fra Japan.

Det kunne være en fordel at snakke med jeres barn om, at man godt kansavne lidt når man er træt. Vi vil vurdere om børnene har brug for en lur, så de atter er friske til at deltage i de spændende aktiviteter.

Ja, vi er langt fra danmark. Dog har alle ledere stor erfaring med børn der er kede af det og savner jer !

Vi har alle været afsted mange gange og det er yderst sjældent at vi har måtte kontakte forældre.

Rejseforsikring:

Der er tegnes rejseforsikring for alle turdeltagere gennem Gouda rejseforsikningbereau

Forsikringspolice og forsikringsbetingelser i .pdf kan ses nederst på siden.

Forsikringen er tegnet som "Verden / Super", men personlige ejendele og feriekompensation er ikke dækket. Endvidere er ulykkeserstatningen ikke så høj, så vi anbefaler også en privat ulykkesforsikring. FDF F5 Mariendal yder ingen former for erstatning.

Bemærk: Der er særlige regler for kroniske lidelser.

Adgang til policer og betingelser er til information, og der stengt forbudt at kontakte Forsikringsselskabet på vegne af FDF F5 Mariendal og/eller som forsikrede via de 2 policer uden aftale med Ulrik Friis

Man skal medbringe blåt sygesikringsbevis på rejsen.

Afbestillingforsikring:

Selvom turen er arrangeret af FDF F5 Mariendal, som ikke er rejsearrangør, er det hos nogle forsikringsselskaber muligt at tegne rejse/afbestillingsforsikring. Den kan også være indeholdt i familieforsikringen, men normalt kun hvis man har tegnet udvidet dækning.
Det er alene deltagerens / forældrenes ansvar at man er korrekt forsikret, da man er forpligtigtet til at betale FDF F5 Mariendals fulde udgift på 20.000 kr. ved afbestilling/udeblivelse.

Kriseplan:

Vi har udarbejdet en overordnet kriseplan

A: Mindre uheld på turen (Japan)

FDF sikre, gennem forsikring, at enhver får nødvendig lægehjælp. FDF sikre at et barn er ledsaget af en voksen i USA, og ledsaget til DK, hvis det er lægeligt krævet, at hjemrejse skal ske uden tilrejse er mulig.
Ved alvorligere tilfælde er tilrejse / hjemrejse forsikringsdækket

B: Ulykke/Katastrofe på turen (Japan)

Forsikringsselskabet håndtere dette.

C: Uheld, Ulykke eller katastroffe hjemme (DK)

FDF er behjælpelig, men ledsager ikke ved hjemrejse. Alle udgifter afholdes af deltageren, herunder også ekstra udgifter for FDF.
(Er også gældende ved urigtige indrejseoplysninger.)

Telefon i nødtilfælde:

Børnene vil ikke få mulighed for at tale i telefon, men vi kan i nødstilfælde kontaktes på:

Leder 1: 21 14 14 17  Ulrik Friis

Leder 2: 51 19 01 82  Kim Bebe

Leder 3: 26 27 58 36  Thomas Hartmann

 

Medicin: (opdateret 30. juni 2017)

Der kommer fortsat nogle spørgsmål til medicin, hvilket betyder at jeg ikke har forklaret det godt nok.

Læs nedenstående igennem, og skriv til ulrik@friis.biz, hvis der er spørgsmål.

Vi udbeder os alle disse informationer, for at sikre alle turdeltagere på bedst mulig vis – og husk at alle forældre har skrevet under på en deltager tilladelse, som forudsætter disse informationer.

 

Det er ikke tilladt at medbringe nogen former for medicin inkl. p-piller o.lign., medmindre det er angivet med præcise informationer under bemærkninger på brugerprofilen senest den 15. juli 2017

Det gælder også for ganske almindelig hovedpinetabletter og andet håndkøbsmedicin.

Medicin ifølge aftale, opbevares af deltageren/lederne og skal være i original emballage, med apotekets navn label, bilagt original indlægsseddel samt en officiel beskrivelse af produktet på engelsk.

Brug evt. denne hjemmeside til autoriserede indlægssedler på engelsk: https://www.medicines.org.uk/emc Husk at et produkt kan have forskellige salgsnavne afhængig af land. Se eksempel 2 herunder.

 

Kodimagnyl er STRENGT FORBUDT, da det indeholder kodein, som i store dele af verden betragtes som narkotika !

FDF F5 Mariendal har Ipren og Panodil med – SÅ LAD VÆRE MED AT MEDBRINGE DETTE !

 

Eksempler på korrekt udfyldt profil:

Eksempel 1:

Allergier: Kan kun tåle egen medbragt solcreme fra apotek (La Roche-Posay). Meget sart hud, så vigtigt med solcreme og fugtighedslotion uden parfume.

Bemærkninger: Kan have tendens til køresyge. I må gerne udelevere tablet mod transportsyge. Vil fra April 2017 - Oktober 2017 være på medicinen Isotretinoin 20 mg dagligt (1 kapsel), kategoriseret som en retinoid (til behandling af akne)

 

Eksempel 2:

Allergier: Græspollen og katte. Medbringer Alnok 10 mg 1 tbl ved behov maks en gang i døgnet 20stk Fluticasonpropionat næsespray 50 mikrogram pr ml 1 pust ved behov maks 2 gange i døgnet. Opatanol øjendråber 1 mg pr ml 1 dråbe ved behov maks 2 gange døgnet.

Bemærkninger: Medtager p-piller af mærket Femicept 150/30 med det engelse salgsnavn Ovranette 150/30 hvortil der haves engelsk indlægsseddel. Medtager allergi tabletter af mærket Dasselta / Desloratadine 5mg hvortil der haves engelsk indlægsseddel. Begge produkter håndteres selv.

 

Eksempel 3:

Allergier: Ingen kendte

Bemærkninger: Kan blive køresyg

 

Medicinen skal forevises turens medicin ansvarlige når vi mødes ved FDF huset. Herefter kan medicinen pakkes i kufferten. Bliver vi stoppet i tolden og ovenstående retningslinjer IKKE er overholdt, holdes deltageren ansvarlig og erstatningspligtig for SAMTLIGE omkostninger som vi som rejseselskab bliver påført.

FDF F5 Mariendal medtager smertestillende medicin til børn der kan fås i håndkøb. Udlevering foretages af lederne efter en personlig vurdering. Ved akut skade med lægeordineret medicin udleveres dette i henhold til lægens anvisning.

 

Udlevering af medicin:

Turens 2 medicinansvarlige/sygeplejersker Annette Hartmann & Lena Meng vurdere nøje det anmeldte medicin og fastsætter/bestemmer suverænt hvordan medicinen skal opbevares og udleveres på turen.

For turens yngste vil de som udgangspunkt stå for udleveringen = sikring af korrekt indtagelse/dossering mv. Har nogle deltagere anmeldt medicin, der kan udgøre en fare for andre, eller som kræver speciel opmærksomhed, forbeholder vi os ret til at opbevare medicinen, så den ikke er tilgængelig for turens øvrige deltagere.

Er der specielle forholdsregler, bedes det anført i den personlige profil senest 15. juli 2017 – aldrig en mundtlig besked på afrejsedagen !

 

Myggebalsam:

FDF F5 Mariendal indkøber effektivt myggebalsam til alle deltagere i Japan, som med stor sandsynlighed er nødvendigt i campen.

Medbringer du egen myggespray el. lign eller der specielle forholdsregler (allergier), bedes det anført i den personlige profil senest 15. juli 2017 – aldrig en mundtlig besked på afrejsedagen !

 

Diæter/allergier:

Vi har mulighed for at tage specielle hensyn hvis der er specielle fødevarer du ikke kan tåle. Vi tager ikke hensyn til almindelig kræsenhed! Det skal angives med præcise informationer under bemærkninger på brugerprofilen senest den 23. april 2017

Bagage:

Pak i kuffert, og husk at sovepose/lagenpose skal være i kufferten. (IKKE noget underlag – det udleveres i campen) Der kan ikke vaskes undervejs. (I helt specielle utilsigtede tilfælde, løses dette naturligvis.)

Den vejledende pakkeliste er nu klar og kan hentes på hjemmesiden: www.FDFonline.dk/pakkeliste

Forventet vejr i Japan: Dag: 25-30 / Nat: 20-25  (I campen ned til 15 grader om natten i telt)

Du må medtage 1 stk. bagage på max 23. kg. (max. 158 cm. = længde+bredde+højde) Du skal således IKKE møde op med 2 stk. bagage på afrejsedagen, da al bagage mærkes med nummereret bagagetags, så vi kan identificere al bagage hurtigt - og vi laver IKKE om på systemet på rejsedagen.

Undlad at benytte dit eget bagagetag med privatadresse, da alle nødvendige adresser vil fremgå (engelsk/japansk) på det du får udleveret.

Du skal SELV kunne håndtere/trække din bagage/kuffert på hjul.

 

Håndbagage:

Håndbagage må max. veje 8 kg. og have størrelsen 55 x 40 x 23 Der foretages visuel kontrol af håndbagage ved FDF huset på afrejsedagen.

 

Slik:

Du må gerne have ”rejse-slik” med på turen. Tag det med som du og dine forældre syntes er rimeligt – men ikke så meget at du bliver dårlig !

På den 11 timer lange flyvetur mellem Tyskland og Japan bliver serveret 2 måltider mad, og det forventes at der er gratis drikkevare og snack under hele flyvningen.

 

Regler for mobiltelefoner:

Mobiltelefoner eller andet kommunikationsudstyr (eksempelvis iPad med SIM-kort) kan medtages, såfremt det kun anvendes som underholdning i forbindelse med fly og bus rejse.
SIM-kortet skal være fjernet (og må ikke komme med til Japan - Vi kontrollere ved afrejse !)
AL kommunikation med Danmark foregår via turchefen og ikke via facebook, instagram, snapchat etc.
Husk oplader/omformer til det japanske el-net = 110V med 2 forskellige stik (De fleste nyere opladere kan tilsluttes mellem 110V og 230V, og en "amerikansk adapter", som passer til begge stiktyper.

Forældre/venne besøg i Japan:
Det er ikke muligt at besøge os på noget tidspunkt på turen. Ved overtrædelse kan den besøgte ikke fortsætte på turen og skal forlade turen sammen med de besøgende. Alle følgeomkostninger pålægges deltageren.

Lommepenge:

Alle deltagere må medbringe et valgfrit beløb i lommepenge i Japanse Yen (JPY). Hver enkel deltager skal selv sørge for at veksle. Såfremt man ikke har planer om specielle indkøb i Japan, anbefaler vi et beløb på max. 20.000 JPY.

Alle børn over 13 år kan få et VISA Debet / Mastercard debet kort, men bemærk at brug at kort i Japan ikke er særlig udbredt. Kortet kan hovedsageligt anvendes til kontanthævninger i ATM maskiner placeret i 7-Eleven, som er de eneste der tager udenlandste kort. Kontakt egen bank for nærmere information.

Alle medbragte penge er helt på eget ansvar (også i forbindelse med indrejse), og FDF dækker ikke tyveri og bortkomst.

HUSK at manmaximalt må indføre for 3.250 kr. varer i DK. Vi siger farvel ved bagage båndet i Københavns Lufthavn, og bliver du taget i tolden, er det dine forældres problem.

Lejrbank: (Opdateret 15. juni 2017)

For de mindste tilbyder vi en lejrbank, men MAN SKAL være tilmeldt.

Tilmelding sker her: FDFonline.dk/lejrbank (når man er logget ind)

I bemærkningsfeltet skal der angives hvor mange JPY man ønsker at medtage/indsætte. Hver enkel deltager skal selv sørge for at veksle. Vi modtager således ikke danske kroner !

Tilmeldes søskende samtidig, skal navn og beløb for hvert barn angives i bemærkningsfeltet.

 

På rejsedagen, EFTER fællesinformation kl. 10:10, afleveres det præcise beløb, som er angivet i tilmeldingen, HVERKEN MERE ELLER MINDRE til Michael ”Røde” Olesen.

Pengene udbetales løbende på turen i samråd med barnet, så der også er til turens sidste dage !

 

JPY Valuta:

Kurs: 5,82 pr. juli 2017

100 danske kroner = 1718 JPY / 100 JPY = 5,82 danske kroner

1 dansk krone = 17 JPY / 1 JPY = 0,06 danske kroner