Vi samlede 24.500 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp

Islandsturens første pointarrangement løb af stablen søndag den 2. marts, hvor næsten 60 børn og voksne var med til at samle godt 24.500 kr. ind for Folkekirken Nødhjælp til fordel for AIDS-ramte.

På landsbasis gjorde flere end 20.000 frivillige indsamlere Sogneindsamling 2008 til en af de bedste sogneindsamlinger nogensinde.
Resultatet blev over 15 millioner kroner - en stigning på over en million kroner i forhold til sidste år.

Alle Islandsturdeltager som var online tilmeldt arrangementet har nu tjent de første 200 kr.

Husk at det er meget vigtigt at man er online tilmeldt pointarrangementerne, da det er den eneste måde vi kan styre regnskabet på. Det er således ikke nok bare at møde op.

På onsdag får alle Islandsturdeltagerne sit pointkort, og dem der var med til at samle ind, får det første klip.

Vi kan ikke udelukke der kan ske fejl, men da der er tale om forholdsvis mange penge, er det meget vigtig at du kontakter Ulrik Friis, hvis du opdager en fejl eller ser et problem, så vi kan løse det enkelt og hurtigt.