Ledigt værelse i FDF kollegiet

 Billede 447.jpg

Fra den 1. juli 2010 har vi et ledigt værelse i FDF kollegiet på Mariendalsvej 17.

Værelset ligger i en stor lejlighed på 2. sal i FDF huset, og de 2 andre værelser er lejet ud til Christian & Marin, som begge er FDF'ere hos os.

Værelses er på 13 m2 + 60 m2 fællesområde (spisestue, køkken og badeværelse.) og koster 2.786 kr. pr. måned og er inkl. el, varme, internet og vaskemaskine.

For at kunne leje værelset, er det et krav at man vil være FDF'er. I lejekontrakten står bl.a.: Lejeren skal være medlem af FDF F5 Mariendal og deltage på lige vilkår med de øvrige ledere, som her er bestemt ved deltagelse i:
Et ugentligt møde, som hovedregel på onsdage mellem kl. 18:30 og 20:00. Dette kan dog også foregå andre dage og på andre tider.
Ledermøder og planlægningsmøder, som hovedregel på onsdage efter 20:00. Dette kan dog også foregå andre dage og på andre tider.
2 årlige weekender (evt. forlængende weekender i forbindelse med helligdage.)
1 årlig sommerlejruge, placeret i skolernes sommerferie (Der kan dispenseres for deltagelse i sommerlejrugen, ved skriftlig henvendelse til udlejer.)
Arbejdet i FDF er frivillig og ulønnet og koster et kontingent for 2010/2011 på 150 kr. om året, men er derudover uden omkostninger.

Kender du nogen som kunne være interesseret i værelset og i at være FDF'er, så bed ham eller hende om at skrive til F5@FDF.dk hurtigst muligt.