Sommerlejr dag 5

Anette var meget træt her til morgen, for alle ungerne havde lavet nattefis det meste af natten. Ellers vågnede vi op til en regnvejrsmorgen. Men som rigtige FDF'er blev morgenbadningen gennemført uden den mindste klage.

Efter morgenmaden var vi denne dag landet på Hawaii og nu skulle der gang i aktiviteterne. Der blev produceret bastskørter, blomsterhalskæder, farvestrålende armbånd osv. Køkkenet blev omdannet til slikværksted, som skulle fabrikere guf i aftenens fest. Der blev laver skumfiduser, bolcher, lakrids og vingummi. Og medens alt dette forgik, kom solen frem igen.

Om eftermiddagen var der sandskulpturkonkurrence på stranden og bagefter havde vi en kæmpe vandkamp - alle mod alle ud i vandet.

Til aftensmad stod Thomas og Røde for barbecuegrill. Bagefter havde de andre voksne sørget for ananasdessert. Der var pyntet op og Merete kørte deres bil hen til festpladsen, så vi kunne høre høj musik. Der var forskellige konkurrencer og stopdans, chips, slik og hawaidrinks.

"Endelig" var ungerne ved at være kørt trætte og kl.24 var det kun de 3 store drenge, der var vågne.