I FDF F5 Mariendals bestyrelse kan der deltage 2 forældrerepræsentanter.

Lilli Fogde og Carsten Heger deltager som repræsentanter.

Forældrerepræsentanter er principelt nogle man vælger på et forældremøde, man da forældreinformation i FDF F5 Mariendal sker via denne hjemmeside, opfordre vi forældre der kunne være interessert i bestyrelsearbejde at kontakte bestyrelseformand Ulrik Friis.

Der afholdes mellem 2 og 3 bestyrelsesmøder om året, som normalt holdes på en mandag mellem kl 18:00 og 22:30 startende med spisning.

Da vi i F5 Mariendal har en sund og voksende økonomi, går der forholdsvis meget tid med økonomisk forvaltning og styring af kredsens ejendomme.

I det følgende beskrives kredsbestyrelsens opgaver og ansvar i FDF og i F5 Mariendal:

I FDF kredsene er juridisk og økonomisk selvstændige foreninger, der har sluttet sig sammen i et landsforbund med love og vedtægter, vedtaget af kredsene på landsmøder, hvor man også vælger en hovedbestyrelse til at varetage de fælles anliggender for kredsene. Kredsen er altså led i et større fællesskab, der har et formål og en organisation. Kredsbestyrelsen er så kredsens øverste ledelse, der har ansvaret for, at kredsens arbejde drives i overensstemmelse med landsforbundets formål og love.

Også kredsens indre organisation afviger fra mange andre foreninger. Krumtappen i kredsens arbejde er ledere, der med kredslederen i spidsen ønsker at drive børne- og ungdomsarbejde inden for landsforbundets rammer. De fordeler arbejdsopgaverne mellem sig, planlægger møder og ture, inspirerer hinanden på de månedlige lederrådsmøder og har i det hele taget et fællesskab omkring børne- og ungdomsarbejdet. Kredsbestyrelsens opgave er så at støtte dette arbejde gennem debat om f.eks. langtidsplanlægning, kredsens lederuddannelse og det økonomiske grundlag for kredsens arbejde. Herudover støtter kredsbestyrelsen ved at påtage sig opgaver, der kan hjælpe lederne til især at koncentrere sig om deres primære opgave: det direkte arbejde med børn og unge.

Hvem er med i kredsbestyrelsen?
Under punktet ledelse og bestyrelse kan man se den aktuelle bestyrelse.

Hvad skal kredsbestyrelsen lave?
De konkrete opgaver for kredsbestyrelsen vil i nogen grad afhænge af de lokale behov. Men der er nogle overordnede opgaver, som kredsbestyrelsen altid må være engageret i:

1. Valg af kredsleder
Kredsbestyrelsen vælger kredsleder efter indstilling fra lederrådet. Valget skal godkendes af hovedbestyrelsen.

2. Antagelse og afskedigelse af ledere
Normalt er det i praksis kredsleder og lederråd, der finder nye ledere og giver dem opgaver. Men undertiden er der brug for, at kredsbestyrelsen aktivt arbejder for at skaffe ledere til kredsen. Hertil kommer, at kredsbestyrelsen kan blive nødt til at tage affære i konfliktsituationer. Og hvis det skulle blive nødvendigt, at kredsen skaffer sig af med en leder, er det i sidste ende på kredsbestyrelsens ansvar, at det sker.

3. Kontakt til kirken
Det er hele bestyrelsens ansvar, at der er den bedst mulige kontakt til den lokale menighed, herunder samarbejde med sognets øvrige børne- og ungdomsarbejde.

4. Kredsens økonomi
Bestyrelsen har ansvar for, at kredsen har en sund økonomi, det vil sige, at der er balance mellem udgiftsønsker og de til rådighed værende midler. Det er naturligt, at bestyrelsen lægger sig i selen for at skaffe midler til kredsens drift, så lederne kan hellige sig børne- og ungdomsarbejdet. Som økonomisk grundlag for arbejdet må der udarbejdes budget; og der skal hvert år aflægges regnskab til landsforbundet og til kommunen (som betingelse for tilskud). Det er nødvendigt med en kasserer til at føre bogholderiet; men de økonomiske dispositioner er hele bestyrelsens ansvar.

Ud over disse grundlæggende opgaver varetager kredsbestyrelsen også:

Medlemsregistrering og kontingentopkrævning.
Pasning og udlejning af kredshus og lejrhytter.
Kontakt til kommunen (Folkeoplysningsudvalget).
Kontakt til Samrådet (samarbejde med spejderne i kommunen).
Kredsens forsikringer.

Hvordan sikres en god arbejdsfordeling mellem bestyrelse og lederråd?

Det er vigtigt med en god planlægning af bestyrelsens arbejde. Det vil være naturligt efter hvert valg til bestyrelsen (hvert 2. år), at man beslutter og fordeler sine opgaver, og gør det i tæt samarbejde med lederrådet, så alle ved, hvem der har ansvaret for hvad.

I det hele taget gælder det, at hyppige samtaler, måske især mellem formand og kredsleder, er en forudsætning for et gnidningsfrit samarbejde mellem kredsbestyrelse og lederråd.

Det er også vigtigt, at kredsbestyrelsens medlemmer bliver synlige i kredsens liv - deltager i nogle af kredsens arrangementer og får oplevelser, der igen kan virke inspirerende på bestyrelsesarbejdet.

Har et kredsbestyrelsesmedlem et personligt ansvar?
Her tænkes på økonomisk og juridisk ansvar for kredsens virke.

1. Økonomisk ansvar
Det enkelte bestyrelsesmedlem hæfter ikke personligt for kredsens økonomiske forpligtelser.

2. Juridisk ansvar
Det har ofte været drøftet, om en bestyrelse eller dens enkelte medlemmer kunne gøres personligt ansvarlige for ulykker, der rammer foreningens medlemmer. Retspraksis er yderst sparsom på dette område. Der har vist nok kun været en enkelt sag af slagsen, den såkaldte Uldum-sag, der blev ført helt til Højesteret i april 1993. En formand for en idrætsforening var tiltalt for at være ansvarlig for en drengs død af elektrisk stød forårsaget af en defekt el-installation i et lysanlæg, som foreningen havde ansvaret for. Formanden, der ikke havde kendskab til, at lysanlægget var defekt, blev frikendt, da han ikke havde udvist en sådan uagtsomhed, at han kunne straffes (ved landsretten var han blevet idømt en bøde på 2.500 kr.). Det fremgår af Højesterets bemærkninger til dommen, at der kunne være rejst tiltale mod foreningen som sådan - men det var altså ikke sket.

I F5 Mariendal har vi tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring.